BYGGEFORLØB
Når du er kommet godt gennem forarbejdet, og kontrakten er underskrevet, er du kun 5 måneder fra indflytning.
Slip for unødige bekymringer
Når du bygger hus med HHM, sparer du dig selv for mange unødige bekymringer. Dels fordi vi har det overblik og den erfaring, der skal til for at sikre et optimalt byggeforløb, og dels fordi du kun behøver henvende dig ét sted.Derfor kan man lidt firkantet sige, at du kun behøver at involvere dig i ganske få ting: Valg af materialer, rejsegildet plus aflevering og indflytning. Alligevel oplever vi, at mange af vores husbyggere besøger byggepladsen løbende – og du skal være velkommen.
Her er de sidste 5 trin inden indflytningen:
1. Underskrift af entreprisekontrakt
Når vi i samarbejde med dig og vores arkitekt har fundet frem til den optimale løsning, og de relevante justeringer er foretaget, vil vi udarbejde en entreprisekontrakt klar til underskrift. Denne kontrakt indeholder alle de aftaler, vi har indgået.HHM er medlem af Nyhussektionen i Dansk Byggeri, og derfor er SL97 (salgs- og leveringsbetingelser) et bilag til entreprisekontrakten. SL97 giver dig den fornødne garanti, for at byggeriet er i de bedste hænder. HHM tegner og betaler for en byggeskadeforsikring, der dækker evt. udgifter til udbedring og mangler.
2. Materialevalgsmøde
Mens byggetilladelsen behandles hos kommunen, bliver du inviteret til et materialevalgsmøde i vores showroom i Hillerød. Inden mødet modtager du et materialevalgsskema, som vi gennemgår på mødet. Her skal du bl.a. vælge tag- og mursten, gulvbelægning, klinker og fliser, placering af spot og tv-/telefonstik og meget mere.Derudover skal du mødes med INVITA og vælge køkken. Det er en god idé at have besøgt vores prøvehuse, INVITA eller søgt inspiration hos vores leverandører inden mødet. Mulighederne er mange, men vores byggerådgivere står klar med gode råd og idéer.
Efter materialevalgsmødet færdiggører vi materialevalgsskemaet og sender det til din godkendelse.
3. Byggeriet
Vi sørger selvfølgelig for at indhente byggetilladelse, og når den er kommet retur fra kommunen, overgår byggesagen til en af vores erfarne byggeledere. Gennem hele byggeforløbet får du en fast byggeleder som kontaktperson, og som start på dette samarbejde bliver du inviteret til et opstartsmøde på grunden. I byggefasen foregår den løbende dialog med byggelederen, og du er altid velkommen til at kontakte ham og høre, hvordan tingene skrider frem. Og så er du som nævnt også velkommen til at kigge forbi. Vi har altid en ekstra sikkerhedshjelm til gæster.4. Aflevering af huset
På den aftalte indflytningsdag afleverer byggelederen huset. Sammen gennemgår i huset for eventuelle fejl og mangler, der noteres i en afleveringsrapport og udbedres inden for kort tid.5. 1. års og 5 års gennemgang
Et år efter aflevering af huset laver vi et 1. års eftersyn, hvor HHM er forpligtet til at afhjælpe eventuelle fejl og mangler, der kan lægges os til last, uden udgift for jer. Men da det er levende materialer, vi arbejder med, kan der være behov for yderligere efterjusteringer, så vi tjekker også op på huset efter fem år.
Byggeforløbet
– trin for trin
Hent et processkema (pdf), der guider dig hele vejen igennem.”Når vi kom og sagde hej til håndværkerne, kunne man mærke, at de syntes, det var dejligt, vi fulgte med”
Se Susanne Hansen fortælle om sit drømmehus
Læs mere om
• Forarbejdet inden byggeriet går i gang






