fb
Enfamiliehuse Entreprise Råhus og Anlæg Om HHM Karriere

Blog

HomeEnfamiliehuseByg nyt hus – din bedste guide
Byg nyt hus

Byg nyt hus – din bedste guide

Nedenfor har vi samlet gode råd om det at bygge nyt hus. Guiden er baseret på vores 50 års erfaring med at bygge alle mulige slags huse. Ofte tænker kommende boligbyggere på ”typehus”, når de skal i gang med at bygge. Men typehus dækker over kategori af byggerier, som er ens fra yderst til inderst. Den slags kan sjældent tilfredsstille dig som nybygger. For du og familien skal have et hus lige efter jeres hoveder. Og med de særlige valg, som gør huset til noget særligt og skræddersyet til jeres families behov.  Lad os starte lige præcis der. Med behovet.

Hvor skal jeres hus ligge henne?

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det lyder som en reklame for en ejendomsmægler. Men det er lige præcis her, hvor jeres tanker starter om at bygge typehus, længehus, funkishus eller hvad de alle sammen hedder.  Beliggenhed er den første overvejelse for langt de fleste, der tænker på at bygge et nyt hus. Der er som udgangspunkt to muligheder.

  1. Huset skal ligge i et eksisterende boligkvarter
  2. Huset skal være en del af et nyt boligområde

Hvis I foretrækker at bygge et hus i et eksisterende boligkvarter, melder der sig straks et andet spørgsmål. Har I selv en grund, hvor I kan bygge huset. I vore dage er langt de fleste etablerede boligkvarterer fuldt udbygget. Særligt i og tæt på de store byer. Så hvis I vil bygge jeres nye hus i et etableret kvarter, står der som regel et ældre hus på grunden. Ejer I selv grunden og huset, giver det sig selv. Men ellers skal I på jagt efter en god handel i jeres foretrukne boligkvarter. Måske står der et af de ældre huse fra typehusenes barndom i starten af 1960’erne, som ikke er vedligeholdt, som I kan købe til en rimelig pris. Men jo tættere på de store byer, desto dyrere er det naturligvis at erhverve sig en grund, hvor I kan opføre et arkitekttegnet hus helt efter jeres smag og behov. Ofte kan det derfor godt betale sig for jer at kigge lidt udenfor byen til et af de arealer, som kommunerne har udlagt til nye byggerier.  Længere ude, men tæt nok på byens arbejdspladser til at turen frem og tilbage bliver overkommelig.

Hvis I vælger at købe en grund i et nyetableret boligkvarter eller i et område, der er ved at blive udviklet til boliger, ligger det ofte lidt udenfor den store by. Derfor er prisen sandsynligvis også lavere.  Udover prisen er en væsentlig overvejelse her, om I let og effektivt kan komme omkring til de aktiviteter, som betyder noget for jer i hverdagen og weekenden.  Er der gode skoler og institutioner i nærheden? Kan børnene let og trygt komme i skole og til fritidsaktiviteter. Og nok så vigtigt. Kan I forlade jeres nye arkitekttegnede hus om morgenen og ubesværet komme ind på arbejde og hjem igen. De færreste har lyst til at sidde i en bilkø i flere timer for at komme ind på arbejde. Derfor skal I bruge lidt tid og kræfter på at afsøge de forskellige nyetablerede – eller kommende boligkvarterer. Tag f.eks. Uvelse, hvor HHM ejer en række grunde, som vi sælger til vores kunder sammen med et skræddersyet, arkitekttegnet hus. Uvelse ligger tæt på Hillerød og togforbindelserne og tæt på motorvejsnettet. Men stadig et sted, hvor priserne ligger under, hvad du skal betale for at bosætte dig i Hillerød eller København.  Her har vi også opført nogle udstillingshuse, hvor vores byggerådgivere står og kan vejlede dig. Også om hvordan de enkelte nye boligområder er udstyret med skoler, institutioner og fritidsaktiviteter.  Hvilket bringer os videre til at det næste punkt i vores guide. Nemlig hvem du skal vælge som byggefirma?

Snak med vennerne

Du har sikkert besøgt venner og bekendte i deres nybyggede længehus, vinkelhus eller måske typehus og hørt dem fortælle om byggeprocessen og det endelige resultat. Eller måske har du længere nede af din vej set håndværkere i gang med at opføre et typehus. Venner, bekendte og naboer er første stop, når du skal danne dig et overblik over, hvordan markedet for byggefirmaer ser ud. Du får en masse fornuftige råd og indsigt i, hvordan kontakten har været til de enkelte byggefirmaer. Hvem der var gode at snakke med, og hvilke byggerådgivere, hvor kemien var mindre god. Når du går rundt i vennernes nybyggede hus, kan du jo også opleve kvaliteten på nærmeste hold.

Læs anmeldelser (med et gran salt)

Når I har snakket med venner, familie og naboer har I sandsynligvis en liste over de firmaer, som I overvejer. Så er det tid til at læse anmeldelser på de steder, hvor byggefirmaerne bliver vurderet. Husk dog på at anmeldelser kan være opdigtede og at mange tilfredse kunder aldrig kommer så langt som til at anmelde et byggefirma. Derfor kan det også være en god idé at tjekke f.eks. Byggeriets Evalueringscenter, som hvert år udarbejder en Top 10 over entreprenørvirksomheder baseret på tidsfrister, mangler, arbejdsmiljø og kundetilfredshed.  Byggeriets Evalueringscenter er en uvildig institution, som holder øje med kvaliteten i den danske byggebranche.

Googlesøgninger på ”byg nyt hus”, ”nyt hus” eller lignende.

Mange starter deres husdrømme med at søge på Google. ”byg nyt hus”, ”nyt hus”, ”typehus” og ”arkitekttegnet hus” er blandt danskernes søgeordsfavoritter. Men også de populære hustyper som ”længehus”, ”vinkelhus”, ”H-hus” og lignende ligger højt på danskernes søgeordslister.

Under alle omstændigheder er søgemaskinerne velegnede til at danne sig et overblik over de forskellige hustyper og byggefirmaer. Måske har du allerede en bestemt hustype i tankerne, som du gerne vil læse mere om. Vinkelhuse, Længehuse og funkishuse er f.eks. meget populære i kommende husbyggeres søgninger. Men også entreprenørens hjemmeside kan give dig et fingerpeg om, hvad du kan forvente, hvis du vil snakke nyt hus med deres byggerådgiver. Kig også på entreprenørens instagramprofil og på facebook.

Download HHM’s katalog

De fleste entreprenører, der bygger enfamilieshuse, har et katalog, hvor du kan se eksempler på hustyper, priser, hvor de bygger, hvor deres udstillingshuse ligger og meget andet. Kataloget giver dig et fingerpeg om, hvad entreprenøren kan, og hvad man lægger vægt på. Men husk! ”Alt der glitrer er ikke nødvendigvis guld”. Det kan godt være, at kataloget er flot og glittet (hvis du får det i et fysisk format). Men det er jo i sidste ende en reklametryksag. Så du har også behov for at komme ud fysisk og se resultaterne af entreprenørens arbejde. Du skal med andre ord hanke op i familen og ud at se udstillingshuse.

typehus

Besøg vores udstillingshuse

Du skal også sætte tid af til at tjekke vores udstillingshuse. Her kan du jo fysisk gå rundt og danne dig et indtryk af byggekvaliteten. De fleste entreprenører har de mest populære hustyper blandt deres udstillingshuse. Så du kommer helt sikker til at opleve både længehuse, vinkelhuse, typehuse og en række andre husdesigns. I udstillingshusene står også vores byggerådgiver. Vores byggerådgiver adskiller sig blandt andet fra en ejendomsmægler ved det, at han eller hun også er uddannet indretningskonsulent. Så en HHM byggerådgiver har mere indsigt i byggematerialer, byggetrends, byggeteknologi, farver, indretning og arkitektur end en mægler nødvendigvis har. HHM’s byggerådgivere har altså den faglige baggrund på plads til at indrette jeres nye hus præcis efter jeres ønsker.  Det er nødvendigt, fordi du jo har mange drømme og ønsker til dit nybyggede hus. Du er med andre ord i en situation, hvor det er vigtigt at få gode faglige råd og inspiration til, hvordan din og familiens byggedrøm bedst folder sig ud. HHM kan tilpasse huset, så det passer helt perfekt til dig og familien.

Hvad koster det at bygge nyt hus?

Når du vil bygge et arkitekttegnet hus, spiller prisen helt sikkert ind. Du kan bygge hus fra lidt under 2 millioner kr. og opefter. Men husk at være lidt varsom, når byggefirmaet lover dig et meget billigt nybygget hus. Det er med huse som med biler. De kommer med standardpakker og ekstraudstyr. I vores verden kalder vi ekstraudstyret tilvalg. Mange af de særlige ting, som du kunne ønske dig ved og til dit hus, kommer sandsynligvis oveni prisen. Det løber hurtigt op. Hos HHM er vores standardpakke f.eks. af så høj kvalitet, at det vil være tilvalg hos andre. Så priser er ikke bare priser, og du skylder dig selv og familien at undersøge, hvad du får med, hvis du vælger et på papiret meget billigt hus. Tilvalgspakkerne handler om alt fra armaturer til hårde hvidevarer, gulvplanker, tagsten, mursten. Ja, rigtig mange elementer af det, som bliver til dit og familiens nye hjem.

Du skal selvfølgelig også huske, at et nyt HHM-hus har et sundt indeklima og bruger meget mindre energi end et ældre hus. Her sparer du mange penge. Det bør du også tage med i betragtning, når du skal regne på husprisen.

Du har selvfølgelig garanti for, at omkostningerne ikke overstiger, hvad vi er blevet enige om i kontrakten.

Hvor lang tid tager det at bygge et nyt hus?

Byggetiden er naturligvis afhængig af, hvilket type hus, som du gerne vil bygge. Men som tommelfingerregel kan vi sige, at det tager lidt under et år, fra du har sat din underskrift på kontrakten, til du står med dit spritnye, arkitekttegnede hus. HHM’s håndværkere er er meget erfarne og effektive. Så vi tør godt love, at huset altid er færdigt til tiden og i en overlegen kvalitet.

Tjek kemien

Efter at have researchet har du sandsynligvis nu en liste over entreprenører, som du føler kan opfylde din og familiens ønsker til jeres drømmehjem. Nu skal du og din ægtefælle på besøg hos et par stykker af virksomhederne og mærke efter i jeres maver. Det er vigtigt at I føler, at jeres kontaktpersoner lytter ordentligt til jer og gør, hvad de kan for at imødekomme jeres ønsker. Det skal også være nogle, som kan supplere jeres tanker med gode idéer, og som også kan udfordre jer, så I får det allerbedste resultat. Nogle gange kan det være, at I sigter for lavt, så kan vi hjælpe jer til endnu bedre løsninger. Andre gang er jeres ønsker måske svære at gennemføre indenfor jeres budget. Og så er det vigtigt at have en byggerådgiver på den anden side, der finder en løsning, som passer jeres pengepung, og som I bliver glade for. Uden naturligvis at gå på kompromis med det vigtigste. I ønsker jo et arkitekttegnet hus, som er tilpasset jer og ikke omvendt.  HHM’s byggerådgiver ved ikke alene noget om hustyper (så i slipper for et standard typehus), men også alt, hvad der er værd at vide om byggetrends, indretning, lys, farver og alt det andet, der gør et nyt hus til et særligt hus. Hvad enten i vælger et funkishus, længehus eller måske et to-etagers hus eller noget helt tredje. Resultatet skal være et arkitekttegnet hus, der er tilpasset jeres ønsker og drømme og ikke omvendt.

Dine kontaktpersoner hos HHM

Dine kontaktpersoner hos HHM

Det er vigtigt, at du har nogle faste kontaktpersoner hos byggefirmaet, når du skal bygge nyt hus. Det giver dig tryghed og gør hele processen lettere, at du ikke skal fortælle den samme historie igen og igen til forskellige personer.  Hos HHM får du et fast team af en byggerådgiver, en byggeleder og en arkitekt, der følger dig og dit hus hele vejen fra drøm til overdragelse.  Det er de samme kendte ansigter, som du henvender dig til under forløbet, hvis du er usikker på noget eller har spørgsmål. Vi gør også meget ud af at holde dig informeret under hele forløbet, så du og familien kan være trygge og glæde jer til jeres skræddersyede arkitekttegnede hus

Tjek”maskinrummet” – håndværkerne.

Med ”maskinrum” mener vi de mennesker, der skal opføre dit nye hus. Spørg entreprenørerne om deres håndværkere. Har de været hos entreprenøren i mange år?

I HHM sørger vi for at efteruddanne vores håndværkere jævnligt, så de kan bruge de seneste og bedste byggeteknikker til at opføre dit længehus, funkishus eller måske et palæ. Nogle entreprenører gør meget brug af ekstern arbejdskraft: Håndværkere som de ikke har fastansat, men som de engagerer til bestemte opgaver. Det er måske en fordel for entreprenøren, der så kan holde sine faste lønudgifter nede. Men ikke nødvendigvis en fordel for dig. Folk, der bliver engageret fra gang til gang, er sjældent vant til at arbejde sammen. For at dit arkitekttegnede hus skal have så høj en kvalitet som muligt (og at byggeprocessen er effektiv) er det ofte godt, hvis entreprenøren har mange fastansatte håndværkere. De er vant til at arbejde sammen og kan derfor bygge et nyt hus hurtigere og bedre end håndværkere, der ikke kender hinanden fra starten. Hos HHM har vi vores egne fastansatte håndværkere til at udføre alt arbejdet på dit nye drømmehus. Tilfredse håndværkere laver bedre arbejde. Hos HHM fejrer vi ofte 10, 20 – og også 30-års jubilæer

Arkitekten tegner

Nu har du valgt en entreprenør (forhåbentlig os) til at bygge nyt hus for dig og familien. Nu skal du og familien i gang med at få jeres drømme og ønsker ned på arkitektens tegneblok. I har sikkert allerede fået vores arkitekt til at slå de kreative streger. Men hvis ikke er det nu tid til at se sit kommende skræddersýede længehus, funkishus, palæ eller en anden hustype vokse frem på papiret. Pludselig bliver husdrømmen meget mere virkelig. Du skal naturligvis have indflydelse på denne del af processen som kunde. Så du kan bare udfordre vores arkitekt med spørgsmål og forslag. Arkitekten er en af dine garanter for, at projektet bliver helt dit eget og ikke et masseproduceret typehus

Du får plantegningerne

Pludselig sidder du og familien med plantegningerne i hænderne. Nu kan I allerede begynde at overveje, hvordan det hele skal tage sig ud, når håndværkerne er taget hjem og I står med nøglerne i hånden. I får en fornemmelse af, hvor skræddersyet huset er blevet – langt fra et masseproduceret typehus.

Vores dygtige byggerådgivere rådgiver jer, så økonomi og byggedrømme går op i en højere enhed.  Byggerådgiveren tager højde for alt. Lige fra det indledende jordarbejde til armaturerne på badeværelset. Så I kan være sikre på, at alt er med i budgettet.

Kontrakten

Nu har drømmen taget form, og næste skridt er at indgå en byggekontrakt. Det kan naturligvis godt give et sug i maven at sætte sin signatur på noget, som sandsynligvis er familiens største engangsinvestering til dato. Men husk på at kontrakten også er din garanti for, at du får det lige præcis, som I har aftalt det. Og husk også at du ikke skal have en krone op af lommen, før du står med nøglerne til dit nye drømmehus. Samtidig med kontrakten, får vi foretaget forundersøgelser af din byggegrund. Vi har bygget vores kontrakter op efter ”AB-forbruger”. Det er en forkortelse af ”Almindelige betingelser for byggearbejder for forbrugere” og er en aftale, som er udarbejdet af Dansk Byggeri, Tekniq, Forbrugerrådet og Energistyrelsen. Organisationerne har udviklet en række ”spilleregler” for byggeri, som sikrer en fair og ordentlig behandling af både forbrugere og entreprenører. Som en af de få entreprenører har HHM ikke nogen afvigelser fra ”AB-forbruger” i vores kontrakter. Det giver dig den størst mulige sikkerhed.

Materialevalg

Når stregerne er på plads, er det tid til at vælge materialer til dit og familiens drømmehjem. Her skal du og familien være opmærksom på, at har I valgt et meget billigt hus, kan I komme til at købe jer fattige i tilvalg – andre materialer som I hellere vil have som f.eks. gule, mursten, tagsten, armaturer, hårde hvidevarer etc. Det kan virke lidt uoverskueligt med en hel masse valg. For alle er naturligvis nervøse for, at et forkert valg vil forfølge dem i årevis. Her er det vigtigt, at jeres byggerådgiver er erfaren og kan hjælpe jer. Han eller hun kan som sagt give jer inspiration til det meste. Farver, indretning, kvaliteter og meget andet. Selvfølgelig er valget til syvende og sidst jeres eget. Men det er vigtigt at have kloge mennesker at støtte sig opad. Husk at materialevalget også er med til at gøre jeres hus unikt og så langt fra et masseproduceret typehus som muligt.

Jeres byggerådgiver sikrer, at alt holder sig indenfor det budget, som I har til at bygge for.

EL-plan

Vi laver også en EL-plan sammen med jer, før byggeriet går i gang. Her skal I overveje, hvor de forskellige EL-udtag skal placeres – naturligvis rådgiver vi jer hele vejen. Så huset bliver så nemt at bruge i hverdagen som overhovedet muligt for jer.

Vi hjælper med papirarbejdet

Nu skal byggeprocessen snart i gang. Og har du og familien købt en grund med et gammelt typehus, som ligger i et eksisterende boligkvarter, er der en række regler for, hvad du må og ikke må, når du kan have dit arkitekttegnede hus til at vokse frem på grunden. Du skal have en byggetilladelse. Det tager vi os af. Så du i denne tid bare kan læne dig tilbage og glæde dig til at familiens nye længehus, funkishus eller en anden hustype på få måneder vokser frem. Når papirarbejdet er i orden, begynder nedrivningen af det gamle typehus på grunden og de slidte materialer køres bort til genbrug eller forbrænding.

Detailplanlægning, mens vi venter

Mens vi venter på byggetilladelsen, laver vi detailplanlægningen sammen med jer og får det hele med.

nyt hus

Byggeriet går i gang og huset vokser frem

Efter et opstartsmøde kommer vores dygtige håndværkere med at bygge huset op fra fundament til tagsten. Vores håndværkere er ikke alene dygtige til at skabe unikke boliger. De er også ansvarlige mennesker, som sørger for at bygge jeres nye arkitekttegnede længehus, funkishus eller anden hustype, mens de tager mest muligt hensyn til dine kommende naboer. At bygge et nyt hus kan ikke undgå at larme engang imellem. Det er vores medarbejdere bevidste om, og de begrænser eventuelle gener mest muligt. Når du og familien besøger byggepladsen vil du sikkert opleve en slags ”acceleration”. Først synes du ikke, at der sker så meget. Men pludseligt går det enormt stærkt og du kan genkende familiens nye hjem fra tegningerne.

Før end du ved af det, står du med nøglerne i hånden. Drømmen er blevet til virkelighed, og nu skal livet leves i et unikt arkitekttegnet hus, som er helt jeres eget og bygget efter jeres hoveder.

Vi gennemgår selvfølgelig huset sammen med jer, så I får lejlighed til at stille alle de spørgsmål, som I måtte have.

1-årseftersyn

Et år efter at du og familien har fået nøglerne, kommer vi igen for sammen med jer at gennemføre et 1-års eftersyn på huset. Vi gør en dyd ud af at levere en meget høj kvalitet hver gang. Men det kan jo være, at noget ikke er helt, som det skulle være. Så er 1-års gennemgangen tidspunktet til at få det registreret og rettet. Naturligvis uden omkostninger for jer.

I er også meget velkomnen til at kontakte os efter 1-års eftersynet.

5-årseftersyn

Når du har haft nøglerne til dit arkitekttegnede hus i fem år, mødes vi igen til en gennemgang af huset. Inden gennemgangen af huset (både til 1- og 5-årseftersyn er den en god idé at du og familien har lavet en liste over ting, som I har spørgsmål til). Vi gennemgår i fællesskab huset. Er der nogle problemer, som skal håndteres, registrerer vi dem. Vi aftaler også hvor eventuelle mangler skal være udbedret og aftaler praktiske forhold som nøgler til huset, tidspunkter på dagen osv.