MENUMENU

Blog

HomeJobHar du blik for bærende konstruktioner? Vi søger en ingeniør til HHM Enfamiliehuse

Har du blik for bærende konstruktioner? Vi søger en ingeniør til HHM Enfamiliehuse

Der er masser af spændende opgaver og et højt aktivitetsniveau på tegnestuen i HHM. Det vil vi gerne dele med en ny kollega, der vil være med til at udvikle afdelingen sammen med resten af teamet på seks medarbejdere.

Vi søger en person, der har lyst til at projektere bærende og stabiliserende konstruktioner for Enfamiliehuse i 1-, 1½- og 2-plan, og som er engageret, kvalitetsbevidst og nøjagtig i sit arbejde – og så må du gerne være en erfaren bruger af Revit, Mathcad og EC6 Design.

Arbejdsopgaverne

Din hverdag vil blive fyldt med:

  • Projektering af bærende konstruktioner for Enfamiliehuse med mange individuelle løsninger.
  • At sikre at vores konstruktions- og energiløsninger løbende udvikles.
  • At sikre at gældende bestemmelser i BR bliver overholdt.
  • Dialog med håndværkere og interne byggeledere.
  • Tæt sparring med vores nuværende ingeniør.

Dine kvalifikationer
Vi søger en ingeniør gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund. Det er vigtigt, at du brænder for husbyggeri, og mindre vigtigt om du har et eller tyve års erfaring.

Vi lægger vægt på:

  • At du har et naturligt blik for detaljer og er nøjagtig i dit arbejde.
  • At du er en holdspiller, der tager ansvar for eget arbejde.
  • At du har erfaring med statiske beregninger og tegnestuearbejde.
  • At du er målrettet og løsningsorienteret og følger tingene til dørs.
  • At du kan håndtere flere sager på én gang uden at miste overblikket.
  • At du er serviceminded, imødekommende og god til at kommunikere med forskellige målgrupper.

Vi tilbyder
Hos os får du en spændende og udfordrende hverdag i en velfungerende organisation med en stabil og erfaren ledelse. Du kommer til at arbejde i vores afdeling for Enfamiliehuse, der består af 15 medarbejdere bl.a. bygningskonstruktører, ingeniører, arkitekter og bygningsingeniører. Du bliver en del af et team på seks yngre medarbejdere.

Vi har gode arbejdsforhold, og du kommer til at samarbejde med erfarne kollegaer i et uformelt miljø. Samtidig får du en attraktiv lønpakke med bl.a. sundhedsforsikring.

Ansøgning
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Tegnestueleder Anders S. Voergaard på tlf.: 2675 3357 eller mail as@hhm.dk.

Send din ansøgning og CV til Tegnestueleder Anders S. Voergaard as@hhm.dk.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi gennemgår og behandler de indkomne ansøgninger løbende, og i den forbindelse vil ansøgere, der matcher vores forventninger, blive indkaldt til samtale.

Om os
HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 235 medarbejdere. Vi omsætter for +600 mio. om året. Vi udfører bygningsarbejder i total- og hovedentreprise indenfor erhvervs- og boligbyggeri. Vi opfører enfamiliehuse samt om- og tilbygninger for erhvervsvirksomheder, boligselskaber og offentlige bygherrer.

 Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen, samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.

Læs mere på www.hhm.dk