fb
Enfamiliehuse Entreprise Råhus og Anlæg Om HHM Karriere

Blog

HomeEntrepriseHHM bygger 107 nye boliger i Ørestad Syd

HHM bygger 107 nye boliger i Ørestad Syd

HHM er netop gået i jorden i Ørestad Syd for at opføre 28 rækkehuse og 79 lejligheder for Core Property Management. I alt bliver der bygget ca. 9.000 kvm bolig og i omkanten af 2.300 kvm kælder, deriblandt parkeringskælder til 55 personbiler.

Byggeriet
Rækkehuskarrèen er en sammensætning af rækkehuse og den klassiske karrè i tre til fem etager. Selve rækkehusene opføres i tre etager med egen indgang og forhaver. I hver ende bliver etageboligerne etableret, og disse afslutter rækkehuskarèen. I midten af karréen kommer der et fælles gårdrum, dog med privat gårdhave til hvert af rækkehusene.

Totalentreprisen
Projektet har en entreprisesum på 162 mio.kr. og bliver realiseret i en totalentreprise mellem HHM A/S som totalentreprenør og C.F. Møller Architects og MOE A/S.

Projektet lige nu
I øjeblikket er spunsearbejdet netop blevet afsluttet, og selve gravearbejdet til kælderen er gået i gang.

De mange nye boliger skal stå klar i september 2020.