MENUMENU

Blog

HomeEnfamiliehuseHHM-vejen til et arkitekttegnet hus
arkitekttegnet hus

HHM-vejen til et arkitekttegnet hus

Typehus? Arkitekttegnet hus? Når du og familien står overfor at vælge jeres nye hjem, støder I straks på disse to begreber. Typehuse forbindes ofte med masseproduktion og standardløsninger, men også med lave priser. Hvorimod et arkitekttegnet hus forbindes med unikke tilpassede løsninger i høj kvalitet, men også med en væsentligt højere pris. Heldigvis findes der en tredje vej: ”HHM-vejen” til et arkitekttegnet hus hvor du får stor indflydelse på indretning, udseende og materialer

Et nybygget hus har mange fordele fremfor et eksisterende. Huset er sædvanligvis energioptimeret, så du og familien sparer meget på varmeregningen i forhold til et ældre hus, og så vil det nye hus være vedligeholdelsesfrit i ti år eller mere. Hvorimod du godt kan regne med at bruge weekender og ferier på at vedligeholde og istandsætte et eksisterende ældre hus. Men selvfølgelig er nybyggede huse meget forskellige. Både hvad angår udseende, materialekvalitet, størrelse og meget andet.

Vi ved af erfaring, at den lave energiregning og et vedligeholdelsesfrit hjem betyder rigtig meget for vores kunder. Men den helt afgørende faktor for at bygge et nyt hus er, at du og familien kan sætte jeres personlige præg på udseendet, indretningen, materialerne etc. på jeres nye hjem.

Den arkitekttegnede husdrøm

Her kommer usikkerhed så ind. For økonomien spiller naturligvis en stor rolle, og mange tænker måske, at de må nøjes med et standardiseret typehus, som ganske vidst er nyt, men ikke tilpasset familiens behov og heller ikke i de bedste materialer.

Et arkitektegnet hus er husbyggerens store drøm, men omvendt tænker mange, at et unikt hus ikke er til at betale for penge.

Heldigvis har vi hos HHM løsningen.

Vores arkitektserie HHM Arkitekt består af otte grunddesigns på huse, som hver for sig passer perfekt til tiden og i størrelser, som både tilfredsstiller parret, den lille og den store familie og seniorerne.  Vores dygtige arkitekter har leveret en række smukke grunddesigns på huse, som hver især er nyfortolkninger af nogle af de mest efterspurgte hustyper:

Længehuset, 2-planshuset, længehuset med ensidig taghældning, vinkelhuset, 2-plans funkishuset, 1,5 plans huset, længehuset med valmede gavle og det forskudte funkishus.

På baggrund af et af kreative grunddesigns får du og familien mulighed for at få maksimal indflydelse på tegningerne. Højere til loftet? Større carport? Et ekstra børneværelse? Her får du det bedste af alle verdener. På den ene side en rimelig pris og på den anden side et hus, som du og familien har sat jeres unikke aftryk på. Resultatet er et arkitekttegnet hus skræddersyet til netop jeres families behov.

Standard er luksus  

Ydermere er vores standard materialepakke overhovedet ikke standard. Alt – lige fra mursten over armaturer til køkkenlåger– ligger ofte en klasse over de pakker, som mange af vores konkurrenter tilbyder. Med et HHM hus behøver I derfor sjældent foretage tilkøb, som gør den endelige regning højere. Samtidig får I meget at vælge imellem. Vi plejer at sige, at alle vores huse er forskellige. Sådan bliver det også med dit eget arkitekttegnede hus.

Du kan selvfølgelig også sætte vores eller din egen arkitekt til at tegne et unikt hus til dig fra bunden. Det hjælper vi dig også gerne med at opføre. Du skal dog være opmærksom på, at det ofte koster en hel del at lave sådan et hus, og hvis du vil holde prisen nede, må du måske gå på kompromis på antallet af kvadratmetre eller på kvaliteten i materialerne.

Erfaringsmæssigt kan vi også se, at rigtig mange af vores kunder vælger et af vores otte grunddesigns. Simpelthen fordi de otte arkitekttegnede hustyper appellerer til mange huskøbere, fordi de får lejlighed til at sætte deres helt personlige præg på huset, og fordi de ikke behøver at gå på kompromis med hverken kvalitet eller kvadratmetre.

Husk at:

  • Med HHM Arkitekt får du masser af indflydelse på jeres nye hjem uden at gå på kompromis med kvadratmetre eller materialekvalitet
  • Med HHM Arkitekt får du et unikt arkitekttegnet hus baseret på nogle af de mest efterspurgte grunddesigns til enfamiliehuse
  • Med HHM Arkitekt får du ikke alene et hus efter jeres eget hoved, men også et hjem som er vedligeholdelsesfrit i mange år
  • Med HHM Arkitekt får du et moderne arkitekttegnet hus, som er energioptimeret, så I sparer mange penge på varmeregningen sammenlignet med ældre huse
  • Med HHM Arkitekt får du som standard en materialepakke som er af meget høj kvalitet. Den ville faktisk være luksus hos mange af vores konkurrenter. Du kan derfor tit spare mange penge på tilkøb til dit arkitekttegnede hus