MENUMENU

Blog

HomeJobKan du sælge drømmehuset?

Kan du sælge drømmehuset?

HHM har stor succes med at indfri vores kunders drømme om et arkitekttegnet enfamiliehus med individuelle ønsker. Vi søger derfor endnu en byggerådgiver til vores salgsteam, som skal sikre en fortsat vækst i markedet.

Jobbet:
Jobbet kræver, at du har en struktureret og professionel tilgang til hverdagens udfordringer. Du vil få en bred kontaktflade til mange potentielle kunder, som du primært møder på fremvisninger i vores udstillingshuse. Derfra skaber du en troværdig kontakt og holder møder med kunden, indtil kontrakten er på plads. Dette stiller krav om en proaktiv tilgang til salgsprocessen kombineret med vedholdenhed og en god forhandlingsevne. Vores erfaring viser, at du bliver en succes, når du er lyttende, imødekommende og løsningsorienteret.

Om dig:
Vi søger en byggerådgiver som kan:

  • arbejde selvstændigt og har et stort drive
  • kommunikere og forhandle med mange forskellige, interesserede købere
  • leve sig ind i vores kunders boligønsker og være initiativrig og løsningsorienteret
  • rådgive kunderne om planløsning, materialevalg mm.

Du har gennem flere år bevist for dig selv, at du foretrækker at arbejde inden for btc-markedet, og du trives med de forskellige forhandlingssituationer, som hverdagen bringer. Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med projektsalg og med fremvisninger af huse.

Du har det fint med at holde møder med kunderne, når det passer ind i deres kalender, herunder søndage og enkelte aftener.

Som person forventer vi, at du:

  • er naturligt løsningsorienteret og tager ansvar gennem hele salgsprocessen
  • har økonomisk sans og evne for godt købmandskab
  • er god til at kommunikere med såvel kolleger som kunder
  • er kreativ og har en professionel tilgang til faget
  • er en udadvendt og social person
  • har kørekort til bil, og taler, læser og forstår dansk

Vi tilbyder:

  • et afvekslende og spændende job i en stærk, velfungerende virksomhed
    samarbejde med erfarne kollegaer
  • et åbent, tværfagligt og uformelt arbejdsmiljø præget af initiativ, højt fagligt niveau, engagement og humor
  • en virksomhed, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø i en ofte hektisk og uforudsigelig hverdag
    mulighed for personlig og faglig udvikling

Sådan kommer du i betragtning til jobbet:
Er du interesseret i jobbet, skal du sende en ansøgning og dit uddybende CV mærket ”Byggerådgiver-HHM” til HR-chef Christina Bang Pehrsson på e-mail: cbp@hhm.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du også velkommen til at ringe til sektionschef Michael Hansen på tlf.: 4117 3585.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi gennemgår og behandler de indkomne ansøgninger løbende, og i den forbindelse vil ansøgere, der matcher vores forventninger, blive indkaldt til samtale.

Om os
HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 235 medarbejdere. Vi omsætter for +600 mio. om året. Vi udfører bygningsarbejder i total- og hovedentreprise indenfor erhvervs- og boligbyggeri. Vi opfører enfamiliehuse samt om- og tilbygninger for erhvervsvirksomheder, boligselskaber og offentlige bygherrer.

Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen, samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.

Læs mere på www.hhm.dk