MENUMENU

Blog

HomeJobKan du trylle i Revit? – Projekterende medarbejder til HHM Enfamiliehuse søges

Kan du trylle i Revit? – Projekterende medarbejder til HHM Enfamiliehuse søges

Der er masser af spændende opgaver og et højt aktivitetsniveau på tegnestuen i HHM, det vil vi gerne dele med en ny kollega, der vil være med til at udvikle afdelingen sammen med resten af teamet på seks medarbejdere.

Vi søger en person, der har lyst til at projektere enfamiliehuse, og som er engageret, kvalitetsbevidst og nøjagtig i sit arbejde – og er en erfaren bruger af Revit.

Arbejdsopgaverne
Din hverdag vil blive fyldt med:

  • Projektering af enfamiliehuse i høj kvalitet med individuelle løsninger.
  • At sikre at vores konstruktions- og energiløsninger løbende udvikles.
  • At sikre at gældende bestemmelser i BR bliver overholdt.
  • At stå for projektoverdragelsen til vores produktionsafdeling inden byggestart.
  • Dialog med bygherrer, håndværkere og relevante myndigheder.

Dine kvalifikationer
Vi søger en ingeniør eller bygningskonstruktør, eventuelt med en håndværksmæssig baggrund, der har erfaring med tegnestuearbejde og er fortrolig med Revit.mVi lægger også vægt på:

  • At du har et naturligt blik for detaljer og er nøjagtig i dit arbejde.
  • At du er en holdspiller, der tager ansvar for eget arbejde.
  • At du har erfaring med tegnestuearbejde, gerne med enfamiliehuse.
  • At du er målrettet og løsningsorienteret og følger tingene til dørs.
  • At du kan håndtere flere sager på én gang uden at miste overblikket.
  • At du er serviceminded, imødekommende og god til at kommunikere med forskellige målgrupper.

Vi tilbyder
Hos os får du en spændende og udfordrende hverdag i en velfungerende organisation med en stabil og erfaren ledelse. Du kommer til at arbejde i vores afdeling for Enfamiliehuse, der består af 15 medarbejdere bl.a. bygningskonstruktører, ingeniører, arkitekter og bygningsingeniører. Du bliver en del af et team på seks yngre medarbejdere.

Vi har gode arbejdsforhold, og du kommer til at samarbejde med erfarne kollegaer i et uformelt miljø. Samtidig får du en attraktiv lønpakke med bl.a. sundhedsforsikring.

Ansøgning
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Tegnestueleder Anders S. Voergaard på tlf.: 2675 3357 eller mail as@hhm.dk.

Send din ansøgning og CV til HR-chef Christina Bang Pehrsson cbp@hhm.dk.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi gennemgår og behandler de indkomne ansøgninger løbende, og i den forbindelse vil ansøgere, der matcher vores forventninger, blive indkaldt til samtale.

Om os
HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 235 medarbejdere. Vi omsætter for +600 mio. om året. Vi udfører bygningsarbejder i total- og hovedentreprise indenfor erhvervs- og boligbyggeri. Vi opfører enfamiliehuse samt om- og tilbygninger for erhvervsvirksomheder, boligselskaber og offentlige bygherrer.

Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen, samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.

Læs mere på www.hhm.dk