Blog

HomeEnfamiliehuseHvilket nyt hus er du?
Byg nyt hus med HHM

Hvilket nyt hus er du?

Hvis du var et nyt hus, hvilket hus ville du så være? Sandsynligvis et hus, der er individuelt tilpasset dig og din familie. Det er byggerådgiver og indretningsekspert i HHM, Pernille Clausens, erfaring. Hun ser en tydelig bevægelse fra det standardiserede typehus til boliger, hvor planløsningerne hænger nøje sammen med den enkelte families særlige ønsker og krav. Det gælder i høj grad størrelse, materialevalg og indretning, hvor nogle nye trends dominerer. Vi satte Pernille stævne for at få hendes bud på de væsentligste tendenser i ”Byg nyt Hus” bevægelsen.

Hvem af os danskere går efter at bygge et nyt hus? Er der nogle fællesstræk?

”Ja, vi kan se særligt to store grupper, der vælger at bygge nyt hus. Det er på den ene side børnefamilier, som er vokset ud af deres eksisterende bolig, og har brug for flere værelser, bedre plads, og som har ønsker at sætte deres helt eget aftryk på familiens næste hjem. Hertil kommer også modne købere, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og hvor køberne ønsker et vedligeholdelsesfrit, arkitekttegnet hus – helt efter deres egne hoveder. Et andet fællestræk er, at ingen af grupperne vil gå på kompromis. Hverken med størrelsen, udseendet eller kvaliteten – det gælder både udenfor eller indenfor. Derfor kommer de til os”. Sikkert efter de har været forbi vores galleri på hjemmesiden, eller fordi vores konkurrenter ikke er lige så fleksible, som vi er”

Betyder det så, at familierne går efter et stort nybygget hus, og at de modne par bygger færre kvadratmetre?

”Det skulle man tro. Fakta er da også, at familierne ofte bygger stort. Fra 170 til 250 kvadratmeter er ikke ualmindeligt. De skal have tre børneværelser, aktivitetsrum til børnene, stort køkken/alrum med plads til gæster og stue. Soveværelset skal være en ”mastersuite” med direkte adgang til bad via et walk in closet. To badeværelser er nødvendige for ikke at skabe ”trafikpropper” om morgenen. Måske mere overraskende er , at mange modne par heller ikke går på kompromis med størrelsen. De har ofte solgt et hus og har god økonomisk frihed. Så de downsizer ikke, men bygger tit nyt hus på 130-160 kvadratmeter. De skal have et stort soveværelse eller måske to. Børnebørnene skal have værelser, så de kan overnatte, og ofte skal de modne par også have hvert deres kontor eller hobbyrum, så de mange kvadratmetre er hurtigt brugt”.

HHM’s kunder har altså ikke lyst til at gå på kompromis, når de skal bygge et nyt hus. Kan du komme med nogle andre eksempler?

”Sagtens. Generelt kan vi sige, at alle HHM huse er forskellige. Vi tager måske udgangspunkt i HHM arkitekt, vores serie på otte arkitekttegnede moderne typehuse, som kunderne tit forelsker sig i. Men typehus er i virkeligheden en forkert betegnelse. For planløsningerne er lige så individuelle som den enkelte kunde. Det kan man blandt andet få en fornemmelse af ved at besøge vores udstillingshuse. Det vil jeg i øvrigt altid anbefale vores kommende kunder. Her kan de virkelig få en fornemmelse af, hvad vi kan og nemmere forestille sig, hvordan det ville være at bygge nyt hus i stedet for at købe et eksisterende.

”Byg nyt hus” giver god mening, fordi folk gerne vil have indflydelse på deres hjem. Men hvad så med prisen? Vi snakker vel ikke om et billigt typehus?

”I modsætning til mange af vores kolleger i branchen er materialerne i vores ”standardpakke” af så høj kvalitet, at mange ikke behøver at tilkøbe andre løsninger. Det betyder, at vores kunder kan være langt mere sikre på prisen end hos de andre byggefirmaer. Hvis du tænker på en cykel, så er ”standardprisen” jo uden skærme, lås osv. Som du så efterfølgende skal tilkøbe. Sådan er det mange steder i byggebranchen, men ikke hos os. Kunderne kommer tit til HHM, efter de har været hos en konkurrent, som ikke er lige så fleksibel og god til at finde individuelle løsninger, som vi er. Vi er ikke de billigste på markedet, men bestemt heller ikke de dyreste. Høj kvalitet er standard hos os. Det kan man ikke sige om alle på markedet. ”

Kan du give nogle eksempler på den høje kvalitet, som HHM leverer som standard?

”Lad os f.eks. tage amarturer, som de fleste går meget op i. Som HHM kunde vælger du Grohe amarturer i fem forskellige farver: Kobber, nikkel, stål, messing og granit. Alle farvene kan fås i både blank og mat overflade. Så du har ti forskellige kombinationer. Lige fra hanen i køkkenvasken, over bruserne til toiletrulleholderen. Som kunde kan du sammensætte farver og overflader, præcis som du ønsker det. Vi har også et meget stort udvalg af kvalitetsmursten og tagsten, så kunderne finder i langt de fleste tilfælde præcis den kvalitet og de farver, som de ønsker, uden at bruge penge på tilkøb. Så prisforskellen på vores arkitekttegnede løsninger og en standard typehus pris hos en af vores konkurrenter er til at overse.”
Nyt hus med HHM

Hvor foretager kunderne trods alt stadig tilkøb, når de bygger nyt hus?

”Så vil jeg nok pege på køkkenet. Vores ”standardkøkken” har en meget høj kvalitet. Vi sætter et smukt, veldisponeret kvalitetskøkken fra Svane Køkkenet ind som standard. Vi har testet mange kvaliteter, og Svane Køkkenet er en af de bedste producenter på markedet. De funktionelle, moderne hårde hvidevarer fra Siemens kommer også uden merpris, selvom kvaliteten ligger langt over, hvad man kan forvente. Men køkkenet som rum har de senere år fået en ganske særlig status. Det bliver i dag betragtet som et ”leverum” i stedet for et ”arbejdsrum”. Derfor bruger mange flere penge på køkkenet. En quooker, som leverer kogende vand fra hanen, er populær. Og så ønsker mange en ekstra ovn, så de kan lave mad på en gang til alle gæsterne.

Udover køkkenet er der stadig nogle, der ønsker ekstra loftshøjde til kip, når de skal bygge nyt hus. Men langt fra alle. Faktisk går trenden mod lidt lavere loftshøjde, fordi det giver en mere intim og hyggelig stemning i huset. HHM’s standardhøjde er i øvrigt 2,5 meter og højere end vores konkurrenters traditionelle typehuse. Det er efter min mening den helt rigtige højde, som forener det intime med en rigtig god fornemmelse for plads og luft”. Så alt i alt kan vores kunder bygge et nyt hus sammen med HHM i en høj kvalitet”.

Hvad med elektronikken?

Flere kunder vælger også at udvide el-pakken med blandt andet ekstra udtag til strøm og til internet, så de f.eks. kan have lamper og højttalere lige der, hvor de har brug for det. Vores kunder forventer, at vi er fleksible og leverer meget mere end standard typehuse. Det kan kunderne også opleve, hvis de besøger vores udstilllingshuse på Atlasvænge 8 og 9 i Ballerup. Det er længehuse, men anderledes end de traditionelle huse af slagsen. Bygningskroppen er skudt ud for at skabe mere lys. Vi har også nyfortolket det klassiske saddeltag, og hele huset er bredere end i gamle dage med forskudte indhak, som skaber spændende nicher indenfor og udenfor.

Et tilkøb, der trender nu, er faktisk tagrender. Køberne går mere og mere væk fra zink tagrender og nedløb og køber i stedet aluminium i farver som sort og atricitgrå. Nogle kommuner tillader i øvrigt ikke zinktagrender og nedløb, fordi de mener, at metallet forurener vandet.”

Nu har vi snakket meget om selve husbyggeriet. Har du nogle gode råd til indretningen i de færdige nye huse. Hvad er oppe i tiden?

”Jeg vil i hvert fald pege på fire ting, som er ”hotte”, når man har bygget nyt hus og skal til at indrette det.

1. Farver

Nummer et er helt sikkert farver. Vi siger farvel til 10 år med hvide vægge og goddag til farver og nye teksturer på væggene. KABE er en særlig type maling, faktisk indfarvet spartelmasse og en særlig overflade behandling, som giver væggene et fantastisk levende udtryk og passer perfekt til Scandinavian Design tankegangen om det simple og det smukke. KABE er det japanske ord for vægge, der hører til i paladser, templer og eksklusive thehuse. Så det giver væggene et underspillet luksuspræg. Som allerede nævn er farvede amarturer meget oppe i tiden i både matte og blanke overflader. Det gælder som sagt alle steder i huset. Fra køkkenvasken, over toiletpapirsholderen, til trykknappen på toilettet og afløbet i brusenichen fra Unidrain, som også fås mange overfalder og designs. Tagrender og nedløb skal heller ikke længere være zink eller plastic, men i farvet aluminium, hvor sort og atracitgrå dominerer.

Byg et nyt hus

2. Lys

Som nummer to på tendenslisten vælger jeg lys. Vi bevæger os langsomt, men sikkert væk fra koldt spotlys og hen imod lamper. Gerne designerlamper fordi de både giver et smukt, varmt lys og samtidig fungerer som kunstværker indeni huset. Spottene har stadig deres publikum, men vi kan se, at det varmere lys vinder indpas. Det passer også godt til trenden med mere intimitet og hyggestemning. Det er blandt andet på grund af lamperne, at nogle af vores kunder vælger at udvide el-pakken for at være helt frie til at placere lys på alle mulige steder i huset. Vores udstillingshuse har vi fyldt med lamper, så kunderne kan få en god fornemmelse af, hvilken stemning som lampelyset giver sammenlignet med f.eks. spots i loftet. Arkitektonisk arbejder vi også meget med vores huses bygningskroppe, så sollyset får adgang og lyser rummene op.

3. Sammenhængen mellem hus og have

Som den tredje trend vil jeg pege om sammenhængen mellem hus og have. Ude og inde flyder så at sige sammen. Sammenhængen mellem husets udseende, arkitektur og havens udformning bliver mere og mere vigtig. Vi skal f.eks. have niveaufri adgang fra køkken/alrummet til haven. Jeg snakkede før om bygningskroppen – altså selve husets udformning. Her vælger mange at lave nogle forskydninger, så solen dels får friere spil inde i huset, og forskydningerne danner samtidig en række solkroge ude i haven, hvor man skal stille møbler og sidde i læ. Det kræver fleksibilitet i byggeprocessen at lave den slags ændringer, og det er vi hos HHM eksperter i.

4. Lyd

Lyd tager jeg med som sidste punkt på min trendliste. Stadig flere af vores kunder ønsker at skabe særlige lydmiljøer i deres huse, hvor de opstiller lydanlæg med højttalere i mange af rummene. Det er også en grund til at udvide sin el-pakke, så man kan få udtag til ekstra højttalere lige der, hvor det passer bedst.”

Nu ved vi, hvem der bygger nyt hus, hvordan det skal se ud og indrettes. Er der nogle ting, som du synes, at nybyggere skal være særligt opmærksomme på, som kan have indflydelse på ”byg-nyt-hus-drømmene”?

”Husk altid at tjekke lokalplanen, før du beslutter for at bygge et nyt hus. Lokalplanerne kan regulere mange ting. Størrelsen på huset, måske farverne og materialevalget. Det er rigtig ærgerligt at se sine designdrømme skudt ned, fordi du ikke kender kommunens regler. Du skal også tjekke reglerne for afledning af regnvand med kommunen.

I dag tager vi højde for, at regnvandet kommer i større mængder end tidligere. Men nogle kommuner tillader ikke, at du afleder regnvandet i kloakken, men at du i stedet skal lave faskiner, regnvandsbed eller måske et forsinkelsesbassin. Sidst, men ikke mindst, skal du som nybygger tænke på, at der ikke findes et ”standardfundament”. Jorden er forskellig fra sted til sted, og det skal fundamentet til dit nye hus tilpasse sig. Hvor langt skal vi ned i jorden for at finde den bærende grund? Den slags er vigtigt at vide på forhånd, for ellers kan det give ekstraomkostninger, og ingen gider rigtig bruge penge på jord”.

Det lyder lidt uoverskueligt. Hvordan håndterer man det bedst muligt som kommende husbygger?

”Du skal bare tage fat i os hos HHM, så hjælper vi dig fra start til slut. Vi holder dig så at sige i hånden i hele processen. Vi er et mindre firma og lægger meget stor vægt på at have et tæt forhold til enhver af vores kunder. I modsætning til mange af vores konkurrenter har vi fortrinsvis vores egne håndværkere, som er meget erfarne og vant til at arbejde sammen. Det betyder, at vi leverer husene til tiden og altid til den aftalte pris. Det lyder måske banalt, men det er svært at styre en byggeproces, hvis ikke håndværkerne er vant til at arbejde sammen. Derfor leverer vi også en meget høj kvalitet. Byggeriets Evaluerings Center, som er en uafhængig analyseorganisation, placerer HHM helt oppe blandt de allerbedste byggefirmaer i Danmark.

Vores medarbejdere bliver hos os meget længe, og det er ikke ualmindeligt, at vi fejrer 20-års jubilæer. Vi er samtidig et af de eneste byggefirmaer i Danmark, der både arbejder med store entreprisebyggerier og med enfamiliehuse. Det giver os en unik erfaring, som vi tager med os i løsningerne for vores kunder. Hos mange af vores konkurrenter slipper byggerådgiveren kunden, så snart at kontrakten er underskrevet. Men jeg og mine kolleger følger vores sager til afleveringen af huset og også efter frem til 1 års gennemgangen. I december skal jeg rundt med julekurve til de af vores kunder, der får nøglerne til deres drømmehus. Et nyt hus er vel den mest fantastiske julegave, du kan give din familie. Ulempen er, at den ikke kan være under træet.”