MENUMENU

Blog

HomeEntreprisePRAKTIKANT I HHM: “Byggepladsen har lært mig, hvad der er muligt”
Praktikant fra DTU, diplomingeniør får byggepladserfaring

PRAKTIKANT I HHM: “Byggepladsen har lært mig, hvad der er muligt”

”Rådgivere burde have byggepladserfaring”. Udtalelsen kommer fra 24-årige Doaa Kristensen, der læser til diplomingeniør på DTU, og netop har været i praktik på HHM’s byggeplads i Carlsberg Byen. Her var hun med til at opføre 171 lejligheder til 347 mio. kr. Doaa ville gerne have masser af ansvar, og det har hun fået.

Igennem det sidste halve år har Doaa fra DTU været i praktik på HHM’s byggeplads i Carlsberg Byen, og det har sat nye tanker i gang om hendes fremtidige arbejdsområde. Praktikpladsen blev til en stilling som byggelederassistent henover sommeren indtil studiestart:

Jeg har virkelig lært meget i min praktik som entreprenør, og det har været lidt af en øjenåbner. Det er noget HELT andet at se tingene blive udført i praksis. Noget af det, der har overrasket mig mest er, at der kan være stor forskel på, hvad der er muligt i teorien, og hvad der kan lade sig gøre i praksis. Det forstår man først, når man står på byggepladsen og skal udføre tegningerne,” forklarer Doaa og fortsætter:

”Det er derfor, at jeg mener, at det er en god idé, at også rådgivere har byggepladserfaring. Som entreprenør har man i øvrigt en super varieret arbejdsdag, hvor man møder en masse forskellige mennesker”.

Praktikant i HHM, byggepladserfaring hos entreprenør

Plads til praktikanten

Doaa har været den eneste praktikant på HHM’s byggeplads i Carlsberg Byen, og det har givet mange muligheder:

Det der blandt andet har været godt ved praktikken i HHM er, at der kun er én praktikant på hver byggeplads. Det har givet rigtig mange muligheder for at få lov til en masse forskellige ting og til at arbejde med mange forskellige faggrupper. Mine kollegaer har altid taget sig tid til at sætte mig ind i tingene og har læsset på, når jeg bad om mere ansvar. Hvis man viser interesse og selv er opsøgende, får man SÅ meget igen,” understreger Doaa, der i øvrigt er færdig som diplomingeniør til sommeren 2018 – og nu kommende entreprenør.

HHM tager praktikanter to gange om året fra både DTU og KEA. Skal du i praktik i 1. halvår af 2018, kan du allerede nu sende din ansøgning til HHM. Se hvordan her.